Skip to content

Nada behandling

Hos mig kan du få øreakupunktur, også kaldet nada behandling.
Behandlingen gives i forbindelse med en samtale.
Øreakupunktur vil give dig en afslappende fornemmelse, som gør dig klar til vores samtale.


Mit fokus i mit psykologiske arbejde, er ikke at tilbyde dig en færdig løsning eller metode, men derimod at støtte dig i at benytte og finde dine personlige ressourcer frem.

Målet er, at dit liv skal opleves meningsfuldt, på trods af de udfordringer som livet bringer os alle.
Jeg går op i at formidle min viden på en forståelig og brugbar måde, som vil gavne dig, også selvom du ikke er en akademisk-nørd inden for psykologi.

Kernen i mit arbejde er mennesker og det naturlige ved mennesker, hvorfor diagnose-tilgangen og ”at sætte i bokse”-tanken, ikke findes hos mig og i mit arbejde.

Jeg ønsker at hjælpe dig – et menneske, med de udfordringer, problemstillinger og livssituationer som opstår i alle menneskers liv.

øreakupunktur billede

HVAD HJÆLPER NADA BEHANDLING PÅ?

NADA behandling er ikke rettet mod diagnoser, men kan bruges til alle, i hverdagen og i situationer, hvor en person har brug for stabilitet og ro.
Behandlingen henvises blandt andet til:
• Stress og uro
• Depressive symptomer
• Tankemylder
• Eksamensangst
• Forstyrret søvn
• Frustration & vrede
• Abstinenser
• Nedsat koncentrationsevne
• Rygestop
• Håndtering af følelser
Det er vigtigt at se NADA som en metode, der hjælper med at stabilisere, såvel fysisk som psykisk.

HVAD ER NADA BEHANDLING?

NADA er øreakupunktur, hvor der sættes 5 små nåle (ikke permanente), i hvert øre. Nålene sættes i punkter, som alle har forbindelse til psyken og kroppens organer. I NADA behandling er der fokus på recovery, empowerment og personlig udvikling. Behandlingen kan gives til alle, uanset behov. B.la. som akut krisebehandling, til borgere på institutioner, men også til privatpersoner som har behov for ro i krop og sind. Behandlingen har ingen bivirkninger eller nogen form for lægelig eller medicin til baggrund.

HVORDAN VIRKER NADA?

De forskellige punkter i øret er sammenhængene med kroppens medianer, hvilket betyder, at når et punkt i øret rammes, sætter det gang i den kropslige og mentale proces.
NADA behandling skal forstås som mere end akupunktur. Den sætter gang i den personlige proces, så indre ressourcer og værdier fremstår og tydeliggøres, fremfor at begrænse.

HVORDAN FOREGÅR BEHANDLINGEN?

Behandlingen foregår således, at du skal sidde behageligt i stille og rolige omgivelser. Nålene sættes i hvert øre, som du skal sidde med i 45 min. Efter behandlingen serverer jeg en kop te, som afslutning på en rolig og afslappende behandling.

SUPPLEMENTER TIL NADA:

YINTANG – NÅL I PANDEN

Yintang er en supplerende nål til NADA.
Yintang er til symptomatisk behandling, dvs. at der vurderes hvornår den er gavnlig at give. Yintang skal sidde i, i 45 minutter sammen med NADA-punkterne.
Virkningen på yintang:

  • Dæmper tankemylder
  • Fremmer fokuseret tænkning, ro og koncentration
  • Dæmper psykisk stress 

MAGNETISKE KUGLER

De magnetiske kugler er 2 små guldbelagte ørekugler, som placeres i et NADA-punkt, på hver side af begge ører. Kuglerne er allergivenlige og kan tåles af alle, også børn. Kuglerne er ikke ret synlige og sidder fast med tape, så de holder så længe som muligt, indtil de falder af. Gerne 1-2 uger.
Kuglerne sættes efter endt NADA-behandling.
Virkning på magnetiske kugler:

  • Dæmper angst, lettere depressive symptomer, uro og afhjælper dårlig søvn
  • Punktet kan aktiveres flere gange om dagen ved et tryk på ca. 30 sekunder, hvorefter kuglernes effekt forstærkes

Tag det første skridt

Hvis du har besluttet dig for at booke en tid, eller blot for at tage en kort indledende snak, så skal du være velkommen til enten at udfylde formularen herunder (så ringer jeg dig op), eller at fange mig direkte på mail: na@nikitaappel.dk eller telefon: 28838355

Priser

Individuel samtale: 850,- (60 min.)

Parsamtale: 1.150,- (90 min.)

Familiesamtale: 1.400,- (90 min.)

NADA ifm. samtale: 80,-

Samtaler hos mig foregår:

» I mit lokale i Esbjerg midtby eller i Varde
» Online/telefonisk
» Som walk-and-talk gåtur