Familiesamtale
Familiesamtaler er til jer som forældre, som ønsker støtte og rådgivning til jeres familieliv. Det kan fx være udfordringer jeres interne roller som forældre, hverdagsudfordringer eller noget helt andet.
Her arbejder vi på at opnå bedre balance og samhørighed hos jer som familie, så I trives bedst muligt – både forældre og børn.
Denne samtaleform vil også give meget mening til jer, som er nybagte forældre.
Kernen i mit arbejde er mennesker og det naturlige ved mennesker, hvorfor diagnose-tilgangen og ”at sætte i bokse”-tanken, ikke findes hos mig og i mit arbejde.
Jeg ønsker at hjælpe dig – et menneske, med de udfordringer, problemstillinger og livssituationer som opstår i alle menneskers liv.
HVORDAN FOREGÅR EN SAMTALE?
En familiesamtale foregår ved at I som familie – forældre og/eller uden børn, kommer til mig hvor vi sidder i et behageligt lokale sammen. Hvis I ønsker det, kan det også foregå online – dog anbefaler jeg kun online, hvis børnene ikke deltager.
Her vil vi drøfte hvilke ønsker og behov I kommer med og få talt ind i, hvad der rører sig hos jer som familie.
Det er mest givende at få mere end en samtale hos mig, for at kunne mærke en forandring og udvikling. Derudover er det et samarbejde vi indgår i – således at det altså er jer som familie, der aktivt skal være med til at ændre og forandre. Jeg kan ikke gøre det for jer alene.
FAMILIEN SOM HELHED
Familien skal helst være stedet som rummer tryghed, kærlighed, forudsigelighed og et sted som kan omfavne alle familiemedlemmers følelser.
Familielivet kan blive presset på flere områder, fx:
– Samarbejde mellem jer som forældre
– Praktikken i at få familien til at gå op
– Dine og mine børn – sammenbragte familier
– Konflikter
– At være nybagte forældre
Der er ingen udfordringer eller problemer som er for små, så kontakt mig endelig og så tager vi en snak om netop jeres families situation.
TRIVES I SOM FORÆLDRE IKKE, TRIVES JERES BØRN HELLER IKKE
I som forældre er dem som sætter rammerne for jeres familie, som børnene indgår under. Hvis rammerne er kaotiske, uforudsigelige, uvenskabelige e.l. Er det tilmed det, som børnene lever i.
Med dette som udgangspunkt, vil det altså gavne alle familiens medlemmer, at få løsnet op i konflikter og ting som ikke fungerer i jeres hverdag. Målet er at I som familie – både forældre og børn kan mærke sammenholdet og kærligheden til hinanden, som familie.
Det vand, som flyder mellem mor og far, er det vand som børnene svømmer, vokser og bliver til i..
..RELATIONENS BETYDNING
Forældres relation til hinanden har en større betydning, end hvad vi egentlig går og tænker over.
Faktisk er alt hvad der flyder af kærlighed, irritationer, skænderier, uudtalte drømme og længsler, tomrum, forventninger, grin, glæde, sorg, seksualitet, nærvær og kontakt, det som farver vandet imellem os og former vores børn. Derfor er den vigtigste relation dén mellem forældrene.
Hvis I som forældre går med spekulationer omkring jeres familieliv, kan det give rigtig god mening at få snakket om det.
Tænk det som en investering i jer som familie – og hvad er vigtigere end jeres familie i trivsel? Jeg glæder mig til at høre fra jer.
DIG SOM MENNESKE, INDEN DU BLEV FORÆLDER – & BAGEFTER..
Mange, hvis ikke alle forældre kender til den store forandring det er, at skabe en familie. Med det kan der også føre en forvirring med:
– “Hvem er jeg nu, efter jeg er blevet forælder?”
– “Hvordan husker vi hinanden i parforholdet?”
– “Jeg føler at min mand/kone har forandret sig”
– “Kan jeg være bekendt at prioritere mig selv?”
Dette kan være nogle af de spørgsmål og tanker, som du kan gå med, og som får betydning for jeres familie som helhed – for du er en stor brik i familien. Hvis ét familiemedlem mistrives, får det betydning for hele familien, på den ene eller den anden måde.
Det er ingen skam at tale åbent om det, tværtimod, giver det mening at tale om det, som rører sig hos dig/jer.
Tag det første skridt
Hvis du har besluttet dig for at booke en tid, eller blot for at tage en kort indledende snak, så skal du være velkommen til enten at udfylde formularen herunder (så ringer jeg dig op), eller at fange mig direkte på mail: na@nikitaappel.dk eller telefon: 28838355
Priser
Individuel samtale: 850,- (60 min.)
Parsamtale: 1.150,- (90 min.)
Familiesamtale: 1.400,- (90 min.)
NADA ifm. samtale: 80,-
Samtaler hos mig foregår:
» I mit lokale i Esbjerg midtby eller i Varde
» Online/telefonisk
» Som walk-and-talk gåtur